Christian Buch Iversen

Inspiration og rødder

Min tilgang er en syntese af vestlig psykologi, moderne systemteori og tidløs visdom. Jeg er optaget af de store sammenhænge, hvordan det enkelte menneskes indre system spejler livets universelle bevægelser.

Nogle af mine vigtigste inspirationskilder inkluderer:

  • Det indre system (IFS): Jeg er uddannet i og dybt inspireret af Internal Family Systems (IFS). Det giver en kærlig ramme for at skabe indre lederskab og forståelse for sindets mange dele.
  • Vipassana meditation: Gennem praksis Mahasi Sayadaw-traditionen har jeg trænet evnen til dyb, vedvarende selvobservation. Denne indsigt i sindets natur er en hjørnesten for min forståelse af nærvær og den indre stilhed.
  • Yoga: Min rejse med yoga, herunder en yogalæreruddannelse fra Hamsa Yoga, har givet mig en dyb forståelse for kroppen som et tempel for bevidsthed. Det er fra Raja yoga jeg har hentet den største inspirationskilde til min meditationspraksis.
  • Psykosyntese & Det ubevidste: Jeg trækker på Roberto Assagiolis psykosyntese og C.G. Jungs arbejde med det ubevidste for at belyse bevægelsen fra personlighed til sjæl. Herunder også arbejdet med symboler der præsenterer sig i vores natlige drømme og i det terapeutiske arbejde med delpersonligheder.
  • Arketyper og symbolsprog: Jeg anvender symbolforståelsen fra astrologien og mytologien som et præcist sprog for det indre landkort. Her fungerer arketyperne som vejvisere, der hjælper os med at forstå de universelle kræfter og temaer, vi navigerer efter på vores personlige rejse.
  • Spirituel Tantra: Gennem træning hos blandt andre Neel Fasting på Vækstcenteret arbejder jeg med tantra som en meditativ vej til at integrere krop, hjerte og bevidsthed.
  • Integrale teorier: Jeg finder stor nytte i Ken Wilbers integrale rammeværk og Spiral Dynamics til at forstå de store evolutionære og systemiske sammenhæng.
  • De esoteriske visdomstraditioner: Jeg står solidt plantet i den esoteriske visdom, som den er formidlet gennem blandt andre Alice Bailey og Lucille Cedercrans. Herfra henter jeg forståelsen af energi, bevidsthed og sjælens gennemstrømning. Det omfatter også healing. Mit arbejde med esoterisk healing og energihåndværk stammer herfra.

Udover de nævnte har en fast ubrudt, daglig meditationspraksis siden 2011 været mit anker og min vigtigste kilde til indsigt og visdom. Det er i den daglige fordybelse, der danner fundamentet for stort set alt andet i mit liv.

Min baggrund og erfaring

Bag mit arbejde med livsresonans ligger mere end 20 års erfaring med procesledelse, undervisning og en omfattende træning i menneskelige udviklingsveje. Jeg tror på, at faglighed og personlig fordybelse følges ad.

Formel uddannelse og erfaring

Jeg har en solid akademisk baggrund, der har lært mig at tænke i systemer, struktur og formidling.

  • Cand.it i softwareudvikling, IT-Universitetet i København (2004-2007).
  • Professionsbachelor i økonomi og it, Handelshøjskolecentret i Slagelse (2003-2004).
  • Beskikket censor ved de videregående uddannelser inden for ledelse, innovation og it (2021-2026).
  • Mangeårig erfaring som projektleder, underviser og facilitator i både private og offentlige organisationer.

Terapeutisk & spirituel uddannelse

Siden 2011 har jeg dedikeret en stor del af mit liv til at forstå menneskets indre arkitektur gennem en række længerevarende uddannelsesforløb.

  • Internal Family Systems (IFS) terapi, Level 1 (2025).
  • Esoterisk energihealing, International Network of Energy Healing, Skotland (2017-2023).
  • Energihåndværker & Essens-typologi, Uddannelse i energipsykologi og procesfacilitering ved Essens/Mads Brønsted (2014-2018).
  • Spirituel astrologi, overbygnings uddannelse ved Claus Houlberg (2024-2025).
  • Hjertehealer, Den Gyldne Cirkel (2014).
  • Kognitiv Coachuddannelse, Mindjuice (2011).

Fordybelse, meditation & retreats

Min egen praksis er fundamentet for min undervisning. Jeg har deltaget i ugentlige meditationsgrupper og modtaget løbende egenterapi og coaching siden 2011.

  • Vækstcenteret: Træning i “Vågenhed, drøm og søvn” hos Jes Bertelsen (2019) samt “Tantra og indre strømme” forløb hos Neel Fasting (2024-2026).
  • Vipassana Meditation: Deltaget i adskillige 9-dages stilhedsretreats i Mahasi Sayadaw-traditionen (2012-2020).
  • Kontemplation: Supervisionsforløb i “Indre praksis og arbejdsliv” hos Peter Høeg og Hanneli Ågotsdatter (2024-2026).
  • Enneagrammet: Omfattende retreats og kurser i USA og Europa, bl.a. hos Don Riso, Russ Hudson og Claudio Naranjo (2010-2011).

Erfaring som formidler

Jeg har undervist og vejledt mennesker i personlig udvikling og meditation i over et årti.

  • Underviser i meditation: Afholdt meditationsaftener, forløb og online udfordringer for op mod 1300 deltagere.
  • Workshopleder: Facilitering af workshops om personlig udvikling og enneagrammet siden 2012.
  • Meditationslærer: Arrangør og underviser på retreats og siden 2012.