Meditation: Skab vitalitet

Denne meditation arbejder med kroppens energiniveau og livskraft. Gennem visualiseringen af en strålende sol i en forårsgrøn skov lærer du at åbne dig for solens livgivende energi og lade den strømme gennem dig. Meditationen hjælper med at opløse tunge følelser, skabe følelsesmæssig balance og give klarhed i tankerne. Du bliver guidet til at lade energien forplante sig i hver en celle, så du genoplades og opnår en følelse af fysisk og mental vitalitet.

Hvad den er god for:

  • At genoplade din energi, især i vintermånederne
  • At styrke dit overskud og føle dig lettere i kroppen
  • At rense tunge følelser og få et mere klart sind>

  • Jeg er terapeut, underviser og formidler af livsresonans. Mit arbejde er dedikeret til at hjælpe mennesker med at finde ind til deres sande retning og skabe balance mellem et ambitiøst ydre liv og en levende indre sjælsforbindelse. Som cand.it i softwareudvikling har jeg mange års erfaring som projektleder i it-branchen, hvilket giver mig en dyb forståelse for de krav, det moderne arbejdsliv stiller til os.

    Min egen vej har ført mig gennem omfattende træning i meditation, energiarbejde og psykologi. Fra mindfulness og vipassana retreats til Esoterisk energihealing, Internal Family Systems (IFS) terapi og kognitiv coaching. Jeg trækker på denne brede vifte af indsigter, når jeg guider andre i at navigere deres egen "livsvending". Min baggrund er mangfoldig. 

    I mit arbejde møder jeg dig som en nærværende og visionær guide, der ikke tilbyder færdige facitliste, men et trygt rum for refleksion og vækst. Målet er altid det samme, at hjælpe dig med at leve mere sjælsstyret og i dyb resonans med den, du er.

    Book en individuel session, se mine undervisningsforløb eller kontakt mig direkte.