Når ferien bliver en rejse indad

Den ydre rejse

Jeg har rejst en del i mit liv. Ikke som en globetrotter med rygsæk og en lang bucketliste, men alligevel nok til at have en god fornemmelse af, hvad det giver at rejse. Det med at lande i et nyt land, høre et fremmed sprog og være ude af sin rytme. Rejselivet var i mange år noget, der blev set op til. Det var nærmest moderne dannelse at kunne tale om sine rejser, hvor man havde været og hvad man havde oplevet. Det forstår jeg godt. For rejser gør noget ved os. De sætter perspektiv på hverdagslivet. Rejselivet løsner op i vaner og hverdagens normalitet. De fylder os med ny energi og inspiration. Det holder jeg meget af.

Skiftet til en indre rejse

På et tidspunkt skete der et skifte for mig. Min rejseaktiviteten aftog mere og mere, ikke fordi jeg mistede lysten, men fordi noget andet begyndte at trække mere. En anden form for rejse, der hverken kunne bookes online eller vises frem på sociale medier. Den indre rejse. En form for bevægelse i mit indre, som krævede min fulde opmærksomhed. Ikke i relation til omgivelserne, men i relation til mig selv. Hvor de ydre rejser bragte mig til nye steder i verden, bragte de indre mig til steder i min psyke, jeg ikke tidligere havde haft kontakt med. På mange måder føltes det både dybere og mere udfordrende.

Et usynligt eventyr

Den slags rejse bliver sjældent mødt med samme respekt. Når jeg fortæller mennesker omkring mig, at min ferie går med at lave et dybt indre arbejde, at jeg bruger tid på at undersøge gamle mønstre, øver mig i at være til stede i nuet eller tager på meditationsretreat. Det er en oplysning, mange mennesker ikke helt ved, hvordan de skal reagere på. Det er svært at forholde sig til, fordi det er subtilt, flydende og usynligt. Der er ikke nogen konkret destination og ingen billeder at vise. I vores kultur hvor meget handler om det synlige, det målbare, det vi præsterer, det vi kan dele og dokumentere, bliver den indre rejse let overset. Det bliver let overset eller opfattet som noget mærkeligt, der falder uden for normaliteten.

Hvad man opdager i det stille

Alligevel har det netop været den rejse, som har gjort den største forskel i mit liv. Den har åbnet sider i mig, jeg ikke anede fandtes. Den har givet mig adgang til dybere lag af indsigt, visdom, skaberkraft og smerte. Den har lært mig noget om tålmodighed, om at lytte og om at navigere i det ukendte. Det er ikke en rejse med en klar retning, men den har sin egen intelligens og sin egen rytme. Selvom det ofte føles som om jeg bare sidder stille på meditationspuden, så foregår der en hel bevægelse under overfladen. Udviklingsprocessen er i fuld gang i det indre. Noget indeni modnes, forløses og transformerer. Ofte fuldkommen usynlig på ydersiden.

Ydre rejser som spejl

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at de ydre rejser ofte vækkede noget i mig, som først rigtig kunne få liv, når jeg vendte hjem igen. Et gammel ordspil siger samstemmende, ‘for at komme hjem, må man rejse ud’. Det er som om rejsen ud i verden var en slags katalysator for noget indre, jeg endnu ikke havde ord for. I dag føles det næsten modsat. Det er i det indre, jeg mærker retningen. Så de ydre bevægelser, bliver spejlinger af det, der allerede er i gang indeni. Det er meget smukt at begynde at opleve.

Rejser uden flybillet

Så hvis du ikke skal ud at rejse i din næste ferie. Hvis du bliver hjemme, i naturen, i haven, i dig selv, så tænk ikke på det som en mangel. Der findes rejser, der ikke kan planlægges. Rejser, der ikke kræver flybilletter eller all inclusive, men til gengæld en anden form for åbenhed. En villighed til at være med det, der er lige her og nu. Det kan være krævende. Det kan være sårbart, men det kan også føre dig steder hen, hvor ingen guidebog kunne have guidet dig. Kun dit eget indre kompas kan for alvor guide dig. Det er ikke alle rejser, der handler om at komme væk. Nogle rejser handler om at komme hjem. Jeg ønsker dig en god rejse, uanset om det er en ydre eller indre rejse.