Kunsten at glide gennem livets overgange

Livet er fuld af overgange, om vi kan lide dem eller ej. De findes overalt, fra de helt små skift, når vi vågner fra søvnen hver morgen, til årstidernes skiften og de store menneskelige livsfaser. Kroppens fysiske forandringer vidner om livets forgængelighed, og i horisonten venter den største overgang af alle. Døden. Hele livet er måske i virkeligheden en lang øvelse i netop den overgang.

Det mellemliggende rum

Ofte lægger vi slet ikke mærke til overgangene. Vi har så travlt med at komme fra punkt A til punkt B, at vi overser det lille “mellemrum”, hvor vi hverken er det ene eller det andet sted. Det er i netop dette mellemrum, i selve skiftet, at vi har muligheden for at vågne op. Når vi går fra ro med kroppen til at sætte den i gang med at løbe, eller når vi skifter fra arbejdets fokus til familiens nærvær, findes der et øjebliks stilhed, som vi kan lære at bebo.

Når vi går fra én tilstand til en anden, fra hvile til bevægelse eller fra dagens indtryk til nattens drømmeland,  træner vi samtidig kunsten at give slip. At vågne kræver, at vi slipper den afspændte hvile. At falde i søvn kræver, at vi slipper kontrollen over dagens mange tanker.

Træning i at slippe

Det at kunne slippe kræver træning. Det er en øvelse i at afspænde, ikke blot musklerne, men også vores tanker og følelser. Prøv engang midt i din dag at give slip på den følelse, du sidder med lige nu, eller lad en tanke, der lige er opstået, glide videre.

Modstanden i systemet

Det lyder enkelt, men vi mærker hurtigt en indre modstand. Vores nervesystem elsker det velkendte, selv når det velkendte gør ondt. Det er et fællesmenneskeligt vilkår, at vi gerne vil holde fast i det, der føles trygt. Nogle gange holder vi fast i gamle strategier og overbevisninger, simpelthen fordi vi har prøvet dem før.

For at vokse må vi turde opdatere vores indre “software”, så den passer til den person, vi er i dag, og ikke den, vi var for ti år siden. Hver dag tilbyder livet et hav af øjeblikke, hvor vi kan gøre overgangene mere ubesværede.

Vi kan øve os i at slippe tankemylderet før søvnen eller give slip på følelser, der ikke længere tjener os eller vores relationer. Når vi mestrer det lille slip, bliver det lettere at give slip på de store ting.

Find dit indre ressourcested

Det er fuldkommen normalt, at vi alle har gamle mønstre, som ikke længere er gode for os. Heldigvis har vi også alle sammen ressourcefyldte mønstre, der hver dag hjælper os med at fungere og være ordentlige mennesker.

De dele fortjener vores store taknemmelighed. Du ved sikkert godt, hvilke dele af dig selv jeg mener. Brug et øjeblik på at give dem en tak, på din helt egen måde.

At bygge fra overskud

At få kontakt til dine indre ressourcer er en bæredygtig port til den indre verden. Jeg er stor tilhænger af, at det indre arbejde ikke behøver starte med at ændre alt det svære eller konfrontere de mørke skygger med det samme. Min tilgang er, at adgangen til vores ressourcer og potentiale er en mindst lige så vigtig del af arbejdet.

Når vi mærker vores egen indre styrke, bliver det nemlig langt mindre skræmmende at give slip på det, der tynger. Vi slipper ikke ind i et tomrum, men ind i et fundament af egne ressourcer. Når vi har fat i de dele, glider overgangene lettere. Oplevelsen af livet bliver mere flydende, når vi handler fra en sand, indre kilde. Det er netop det, en meditationspraksis handler om. At træne i at åbne for ressourcestedet i dig selv og mærke overgangene i livet mere tydeligt.

En lille øvelse

Prøv engang at mærke, hvor dit ressourcested findes i dit indre. Mærk indad og undersøg det. Tillad det at være der. Dette sted er det fundament, du kan bygge din praksis og dit liv omkring.

Den næste overgang kommer lige nu. Når du går fra denne indre opmærksomhed til igen at rette bevidstheden ud mod verden.

Kan du lade overgangen ske glidende, og kan du tage lidt af fornemmelsen fra dit indre ressourcested med dig ud i den ydre verden?